Anlægsgartner formand
- Nordsjælland
Forstår du mennesker såvel som planter, og har du lyst til og mod på, at stå i spidsen for et fantastisk team indenfor grøn pleje?
Så mangler vi dig som formand i vores Nordsjælland afdeling.
frisk luft og højt til himlen
Alsidig grøn hverdag, med godt sammenhold
Grøn Vækst er et nationalt anlægsgartnerfirma med cirka 160 ansatte og kontorer i Roskilde, Hillerød og Holstebro. Vi er specialiseret i grøn pleje, og har dertil en anlægs- og en vintertjeneste afdeling.
I Hillerød er vi cirka 50 medarbejdere, hvoraf du som formand vil få ansvar for en flok friske gartnere og gartnermedhjælpere, som plejer og vedligeholder grønne områder.
Hverdagen som formand rummer mange spændende og udfordrende opgaver. Du har både den nære kontakt til og ledelse af medarbejderne og den praktiske koordinering af det daglige grønne arbejde, men også administrativt arbejde, planlægning og kontakt til andre led i virksomheden.
Der er masser af muligheder for at udvikle sig, både gennem uddannelse og kurser, og gennem sparring med dine kolleger, på alle niveauer.

Grøn Vækst er et sted hvor
- Der er en rar og uformel omgangstone
- Vi tror på både faglig og social trivsel og hvor ledelsen er lige så nede på jorden som alle andre
- Der er mulighed for at udvikle sig fagligt
- Vi ønsker at passe på planeten og vores miljø, såvel som vores medarbejdere (vi er bl.a. ISO certificerede i miljø og arbejdsmiljø).

Hvem er du?
Vi søger dig, som er engageret og har viljen og lysten til at gøre en forskel. Du er vant til at tage ansvar – for dig selv og for andre – fordi det ligger helt naturligt for dig.
Og så er du en empatisk leder, som interesserer sig for mennesker og muliggør trivsel på arbejdspladsen, ved aktivt at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor folk er motiverede og har lyst til at gå på arbejde.
Du er lige interesseret i administrativt og praktisk arbejde, da jobbet omfatter begge dele.
Desuden er du..:
- Enten uddannet grøn anlægsgartner, eller har mange års erfaring fra faget, herunder også som leder
- Fagligt dygtig og tager ansvar for det arbejde du udfører
- Ikke bange for at tage fat, uanset vejr og en tidlig start på dagen
- Serviceminded, venlig og åben i din fremtræden
- Udstyret med minimum kørekort B
- I stand til at bruge smartphone/tablet/pc
- I stand til at tale og skrive dansk
- Kendskab til excel er en fordel